Forside

Marstal & Koch leverer musikalske coachingløsninger i forbindelse med studie- og sceneproduktioner samt øvelejre for professionelle, semiprofessionelle og upcoming bands og solister. Hvad enten det drejer sig om præproduktion, studieproduktion, liveproduktion eller karriererådgivning tilbyder
Marstal & Koch fokuserede coachingforløb af kortere eller længere varighed, enten på time- eller dagsbasis.
Vores coachingforløb har musikken og publikums oplevelse af den som fokuspunkt. Det vi kan er at styrke den røde tråd i bandets eller solistens materiale, sound og livefremtoning. Alt efter behov er der mulighed for at arbejde med mange forskellige forhold.

Det kan være mere konkrete forhold som disse:

  • Hvordan skaber man den optimale live-oplevelse for et publikum? Og hvordan skaber man flow, dynamik og afveskling i koncerten?
  • Hvordan giver man publikum den største følelsesmæssige oplevelse på album såvel som live?
  • Hvordan klargør man sit nye musikalske materiale, så det egner sig til blive indspillet i studiet og til at blive spillet live?

Eller det kan være mere abstrakte, men mindst lige så vigtige, forhold som disse:

  • Hvordan optimerer man sit budskab, så det står klart og tydeligt for publikum – og for de personer i pladebranchen og radio/tv, der skal udbrede budskabet?
  • Hvordan styrker man gruppedynamikken i (live)bandet, så kreativiteten og energien kan flyde uhindret?